Klinikken kan på det varmeste anbefale Rasmus Winther

Rasmus Winther har været klinikkens webdesigner siden marts 2016. Han har ud fra vores ønsker og behov skabt en særdeles velfungerende og brugervenlig hjemmeside, som vi er meget stolte af. Vi er i løbende dialog med Rasmus om nye ønsker eller ændringer, som han lynhurtigt får indbygget i hjemmesiden til vores store tilfredsstillelse.
Vi har nu en hjemmeside, som er levende og dynamisk, og som brugerne, vores patienter, i stigende grad benytter til selvbetjening (booke e-konsultation, tidsbestilling og receptfornyelse) og i høj grad til at holde sig orienterede. Vi får udelukkende positive tilbagemeldinger fra vores patienter.
Samarbejdet med Rasmus Winther er en stor fornøjelse for klinikken. Løse ideer og visioner for hjemmesiden bliver af Rasmus omsat til konkret virkelighed, som fungerer. Rasmus svarer altid prompte på vores henvendelser, ligesom opdateringerne af hjemmesiden bliver lavet uden latenstid.